Undervisningserfaring
Som den eneste i landet er jeg registreret som 'E-ryt 500', hvilket er den højeste lærerstatus indenfor Yoga Alliance (verdens største Yogalærer-organisation). Jeg har undervist rigtig mange klasser, workshops og har afholdt en række retreats. Jeg har undervist på fire Yogalæreruddannelser og har tidligere været med til at åbne Tapas Yoga Studio i New Zealand.

Yoga
Jeg begyndte at dyrke Yoga i 1996. De første par år var jeg hovedsageligt optaget af meditation, og det er stadig denne del af Yogaen, der udgør fundamentet i min praksis. Jeg har studeret hos en række dygtige lærere og nyder at give min viden videre.

Kropsterapi
Udover den traditionelle Yoga uddannelse har jeg taget en ni måneders efteruddannelse og derefter ni måneders supervisionskursus i kropsterapi på Skolen for Psykosomatik ved Ulla Rung Weeke.

Indisk filosofi
Jeg er cand.mag. i filosofi fra Københavns Universitet. I mine studier har jeg primært fokuseret på indisk filosofi, både i form af hinduistisk og buddhistisk tænkning. Jeg har læst et år på Banaras Hindu University i Varanasi i Indien, og skrev speciale om Yoga. Jeg har siden undervist på Folkeuniversitetet, samt holdt foredrag og workshops i Danmark og udlandet.

Klik her for at se mig i en tre minutters Yogafilm